Forårs-SFO på Frederikssund Private Realskole
Mål
Vores mål er, via et trygt og socialt miljø at skabe relationer til børnenes kommende lærere, pædagoger og klassekammerater.
Vores mål er at bruge legen som redskab til tilegnelse af færdigheder, idet leg er basis for indlæring.
Vores 7 grundværdier
For at danne rammerne for den bedste start, omkring jer og jeres barn på FPR arbejder vi ud fra syv centrale grundværdier.
Hverdagen
Alle børn skal være klar senest kl. 9.00, hvor dagens aktiviteter begynder. Vi ser gerne, at alle børn er her i god tid, så I kan få sagt ordentligt farvel.
Aktiviteter i forårs-SFO foregår i tidsrummet kl. 9.00 til 13.15. Kl. 13.15 -17.00 har Solsikken normalt åbent. Fra midt juni, skal børnene være med til morgensang sammen med resten af skolen, og har derfor mødepligt senest kl. 7.50, så vi i ro og mag kan bringe børnene fælles over til morgensang. Den første uge opfordrer vi forældrene til IKKE at deltage i dette.
I skal som forældre være opmærksomme på, at indkøring i SFO godt kan tage tid. Det er en stor omvæltning med mange nye legekammerater, nye voksne og endnu flere børn om eftermiddagen. Vi opfordrer til, at I sætter tid af - både til at aflevere, men også til at hente børnene.
Turdag
Vi har en ugentlig turdag. Husk lille rygsæk. Alle børn skal have formiddagsmad, drikkedunk og madpakke med. Solsikken tilbyder et lille mellemmåltid senere på dagen.
Sidste fredag i måneden
Sidste fredag i måneden skal alle garderober tømmes, så rengøringen kan komme til at vaske garderoben af.
Det er en god ide at skrive navn i tøjet. I Solsikken har vi ikke sko på indenfor.
Madcafé
Vi serverer hver dag et let mellemmåltid. Børnene sidder ved bordene og spiser. Dette er en hyggestund, så maden må ikke tages med hjem. Vi serverer i følgende tidsrum: Mandag til fredag fra kl. 13.15 til 16.00.
Frederikssund Private Realskole
Tværstræde 16-18
3600 Frederikssund
Skole +45 4737 1700
SFO +45 4737 1717
kontor@fpr.nu
CVR.: 59 61 86 28 - EAN NR.: 5790002655203 - MobilePay: 48502